søndag den 3. juni 2012

Et år er gået....

...og hvor blev det af? Men sikke et dejligt et af slagsen, og hvor er der bare sket meget siden jeg for 1 år og 11 dage siden, sidst skrev her på bloggen! D. 9. januar i år, blev jeg mor til den dejligste lille dreng, Frej. For ganske nyligt blev han så døbt og min mand og jeg, sagde "ja" til hinanden i kirken. En fantastisk dag, i selskab med familie og venner og med det skønneste vejr! I sådan en anledning skal der selvfølgelig være en kage. Skønt den overhovedet ikke blev som jeg havde drømt om (pga mangel på tid og ikke mindst overskud), så blev det en ganske fin kage, firkantet i 4 etager, med små blå blomster på.
Kagen bærer desværre præg af, at jeg var stresset og presset, men fik da dækket de værste fejl med blomster, grene og border ;-) I det forgange år, er det blevet til flere kager end denne ene, men for at lette det hele lidt, vil jeg forsøge at oprette et album med billeder af alle kagerne, gerne i kategorier hvis det er muligt. Men jeg tror måske jeg skal have en mere computer-kyndig ind over. Forhåbentlig bliver det snart en realitet, ligesom mit ønske om en meget mere aktiv blog. Må i have en rigtig dejlig søndag :O)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar