lørdag den 30. januar 2010

Tossede fugl...

Da min søster og hendes kæreste er i Jylland for at besøge svigerfamilien, havde jeg lovet min søster at kigge forbi idag og "lufte" hendes papegøje, samt sørge for at den fik noget mad og frisk vand.
Ejgild er en mærkelig fugl. Først startede han med at, ja undskyld mig udtrykket, skide på mine bukser, hvorefter han sådan set bare fløj rundt og sked lidt her og der (og ja det gør fugle, men når det ligepludselig er mig der skal tørre op, er det faktisk ret irriterende!)



Vi legede også "fløjtelegen" som vist er Ejgilds yndlingsbeskæftigelse. Ejgild fløjter og så skal man forsøge at efterligne fløjtet. Hvis han godtager det fløjter han igen, hvis ikke holder han en laaang pause og man får nogle misbilligende blikke og så starter legen igen. Ejgild vinder altid, han kan nogle temmlig svære fløjt ;-)
En anden af Ejgilds yndlingsbeskæftigelser er at bide i alting, og helst det han ikke må. Bladet var meget mere interessant end det stykke papir jeg forsøgte at spise ham af med. Han er en bølle og lytter slet ikke efter når jeg siger at han ikke må (han forstår det udenmærket godt!).



Da kræet så skulle tilbage i buret, fik jeg et ordentlig hak i fingeren (lige i det der tynde hud på siden af fingeren), fordi det ikke lige passede ham. Det gjorde faktisk ondt!

Banditfugl!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar